Succes-amatør med gode chancer

Skrevet af Claus Juncker.

Når Nykøbing F. Travbane på lørdag skyder sæsonen 2017 i gang, er en af forgrundsfigurerne en amatørtræner, hvis resultater de seneste år har vakt opsigt i hele trav-Danmark. Heidi Kirkebye Andersen har de seneste to sæsoner haft en uhørt høj sejrsprocent på hele 36, og med to vindertip i baneprogrammet står hun på papiret med gode muligheder for at tage sæsonens første sejr.

Heidi Kirkebye Andersen og Samson Kaski i vindercirklen. Foto: Martin Timm Holmstav

Den første hest Heidi Kirkebye Andersen seler ud er Valmet, der sidste år tog 5 sejre i blot 12 starter. Årets to hidtidige starter har resulteret i andenpladser - begge gange har han været slået af formstærke Vanneau Wib.

 - Der er egentlig ikke så meget at sige om ham. Han er behandlet op siden sidste start og virker frisk og fin. Selv om han endnu ikke helt er, som jeg gerne vil have ham, tror jeg at han kan vinde løbet indleder Heidi Kirkebye Andersen.

Med hensyn til sæsondebuterende Samson Kaski, der sidste år imponerede voldsomt med 8 sejre i sine 21 starter, er hun mere uforstående overfor vindertippet.

 - Jeg synes at det er lige friskt nok at tippe ham som vinder. Han tjente mange penge sidste år, og kommer tilbage efter pause. Han er behandlet op og trænet stenhårdt, men jeg har svært ved at se ham vinde løbet, siger Heidi Kirkebye Andersen og uddyber:

 -  Han har ikke holdt fri på noget tidspunkt, men har gået tung ridetræning kombineret med nogle arbejder på ligeudbanen. Jeg kører aldrig banearbejder med mine heste, men vil tror at han er på omtrent 90% af hans formåen. Han er hurtig fra start i voltestart og Ulrik (Christoffersen) har et godt tag på ham. I feltet er der dog en hest som Leave'M All Behind, som vi, så vidt jeg husker, ikke har slået tidligere. Den bliver meget svær at slå, men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig.

Valmet og Steen Juul på vej mod sejr. Foto: Martin Timm Holmstav

Holder kontinuitet i træningen

Du har opnået nogle enormt flotte resultater gennem de seneste sæsoner. Hvad er det du kan, som andre ikke kan?

 - Jeg kan vel ikke rigtigt noget, som andre ikke kan. Jeg følger i bund og grund Steen Juuls ridetræningskoncept og kombinerer det med intervaltræning for vogn, der er inspireret af min tid i Sverige.

 - Faktisk tror jeg en stor del af succesen kan tilskrives, at mine heste står et lille sted, hvor der er et rigtigt godt miljø. Jeg har aldrig en syg hest og dermed kan jeg holde en kontinuitet i træningen, afslutter en beskeden Heidi Kirkebye Andersen.

Baneprogrammet til lørdagens løb på Nykøbing F. Travbane med start kl. 12.45 finder du HER

 

Travkalender Nr.1

Løbskalender

Sportsinfo & Resultater

Spil på heste

 

100% bonus - Op til 1.000 kr.

 

100% bonus - Op til 2.000 kr.

 

100% bonus - Op til 1.500 kr.

 

100% bonus - Op til 2.000 kr.

 

 

100% bonus - Op til 1.000 kr.